Kintsugi – skønheden i det uperfekte

Det, der går i stykker, kan blive samlet igen. Vi kan komme stærkere og smukkere ud på den anden side, efter vi er krakeleret under pres.

Såret er det sted, hvor lyset kommer ind i dig (Rumi)

Sår er en del af tilværelsen, at vi har skår, som vi skal klinke, men de er også med til at forme os, gøre os klogere, ældre, modtagelige. Vi ikke behøver at skjule de sår, vi bærer rundt på. I stedet kan vi omfavne dem, gøre dem smukke og huske os selv på, at vejen mellem svaghed og styrke er kortere, end vi tror.

En vase, et menneske – er stadig er noget særligt. At øjeblikket, hvor presset bliver så stort, at noget smadres, hvor det går i stykker, blot er et skridt på vejen, en del af en rejse mod at komme et nyt, bedre og smukkere sted hen. Det er den rejse, der er længere, vigtigere og mere meningsfuld for os.

Vi kan komme gennem tab og kriser fordi vi kan samle skårene og når rejsen er forbi stå tilbage med et bedre resultat. Det hele behøver ikke være perfekt. Vi skal ikke være glatte og rynkefri. Vi er smukkest når, vi viser vores ar, og demonstrerer, at vi er hele mennesker.

Vore svagheder og mangler er en helt naturlig del af det menneske, vi er, og hvis vi limer dem sammen med den rigtige guldlak, rejser vi os og kommer til at blomstre.

Som mandeltræerne blomstrer!