De døde børn

Tungt hænger mørket over landet.
Mit liv gør ondt, jeg føler mig forbandet.
Hvor er Fadersolen i det høje?
Er jeg faldet ud af nådens øje?

Tungt klæges hjertet til af minder.
De børn som kom, fra dybets fosterhinder
dem, som kom fra kærlighedens møje
rejst er de til liv bag andre høje.

Tung er den frugt jeg ej kan plukke.
Mit savn er det, som fylder hjertets vugge
Hvor er sommerdages glade arme?
Hvor er lyd af barnestemmers varme?

Dulgt gemmes støvet under løvet
Min sorg gør ondt, jeg føler mig berøvet.
Hvor er det som gav mig lette vinger?
Er de fløjet bort på englevinger?

Tvivl fylder hjertes tunge tanker:
Mon Gud er med? Mon Gud er deres anker?
Hvor er Gud, for findes noget kærligt
når mit liv er ramlet helt ubærligt?

Vred er min afmagts bitre klage
Hvis Gud er god, så hvorfor denne plage?
Hvor er de, de døde børn af verden?
Hjælp os til at leve fuldt med smerten.